Ragnhild May

Visual artist and composer. Working with sound art, installation and sculpture. Based in Copenhagen, Denmark

info@ragnhildmay.com

This website is supported by:

Statens Kunstfond/The Danish Arts Foundation

  • Vimeo Social Icon
  • SoundCloud Social Icon
  • Instagram Social Icon

Composition for Flute and Iron Lung

The Flute Player

Installation   

Museum Atrium (X-Border Art Biennale)

The Flute Player is a monstrosity consisting of 131 recorder flutes played automatically by vacuum cleaners and electrical air-pumps. 

The monster is playing two very high frequent tones, which is producing a so-called "difference tone", a psycho-asccoustic phenomena, preceived as an additional deep tone, when two high-pitched tones are played simultaneously on a high volume.

    The phenomenon was discovered by Giuseppe Tartini, who then composed "Devil's Trill Sonata", inspired by a dream, where the devil taught him to play the violin.

The recorder has a long cultural history as being the instrument of the jester, and was banned from churches in medieval times. In 1492 the Pope declared that "All who played the fistula (a one hand recorder-like flute red.) ends up in hell." Recorder-like flutes have been widespread around the globe for centuries. The first founds of flute-like instruments is dated to 43.000 BC. Simple flutes might have been used for hunting.

    Around 1600 the recorder flute gains popularity, ie. King Henry 8th of England owned more than 70 recorders. Around 1800 the flute-makers stop producing recorders and the instrument is almost forgotten, until it was rediscovered in 1900 by enthusiasts of early music and becomes a school/toy instrument.

Komposition for Fløjte og Jernlunge

Fløjtespilleren er en monstrøsitet bestående af 117 sopranblokfløjter, der anblæses maskinelt af elektriske luftpumper.

Blokfløjter har siden efterkrigstiden været udbredt og udskældt som legetøjs- og skoleinstrument, men har en lang kulturhistorie hvis begyndelse starter i 33000 fvt. Blokfløjtetypen har æren af at være det første arkæologiske fund af musikinstrumenter. Denne type fløjter har formodentlig været brugt under jagt eller som kommunikation for urmenneskene. I 1492 deklarerede Paven, at: ”Alle, der spiller fløjte ender i Helvede”. Da tværfløjten blev introduceret i Europa mistede blokfløjten sin plads og blev fuldstændig glemt omkring år 1800.

I Komposition for Fløjte og Jernlunge opstår to forskellige psykoakustiske fænomener, som er mulige at fremstille ved højfrekvente, rene (sinusoide) toner i høj volumen, som opstår, når der spilles dels: en frekvens f1 samt frekvensen f2, som har en frekvens, der ligger tæt ved f1. De psykoakustiske fænomener som opstår klassificeres i to forskellige kategorier, afhængigt af, om de opstår i øret eller i det neurale system.

Det fænomen, der opstår i øret er perceptionen af en såkaldt ”differenstone”. En differenstone er en tredje tone, der opstår, når to højfrekvente rene toner (sinustoner) f1 og f2 spilles simultant. Den tredje tones frekvens er subtraktionen af f1 og f2, og kan let bevises eksperimentelt. Differenstonen er en frekvens, der ikke bliver produceret af lydkilderne, dvs. fløjterne, men som opstår i øret som resultat af en såkaldt non-lineær forvrængning af det akustiske signal i øret. Differenstonen kan beskrives ved denne ligning: f1 - f2 = f3. Fænomenet opstår som sagt ved højfrekvente toner, og da differenstonen f3 er forskellen mellem de to, er den altså en lavfrekvent tone. F3 skal være omkring 20-30 Hz for at være hørbar. Den tredje tone opleves som en dyb undertone, der perciperes fysisk. Da differenstoner produceres fysisk i øret, er det ikke muligt at optage og reproducere dem digitalt. Fænomenet blev opdaget af Giuseppe Tartini, som efterfølgende komponerede ”Djævle Trille Sonaten”, inspireret af en drøm, hvor djævlen lærte ham at spille violin.

Desuden opstår et lignende psykoakustisk fænomen i det neurale system som kaldes ”second order beats” eller ”subjective beats”, og opstår også ved to højfrekvente, sinusoide toner og er resultatet af en neural process i hjernen. Fænomenet kan opstå omkring omkring oktaven (f2=2f1), dog hvor oktaven er en lille smule forstemt, dvs når f2 kan beskrives som: f2= 2f1+ε , hvor værdien ε repræsenterer nogle ganske få hertz. Second order beats opstår kun når oktaven er forskudt (f2= 2f1+ε), og forsvinder altså med det samme, hvis man hører den rene oktav (f2=2f1).

Derudover opstår fænomenet også omkring andre musikalske intervaller, nemlig ved henholdsvis lidt forstemte kvinter og kvarter, (altså f2=3/2 f1 + ε , samt f2= 4/3 f1 + ε).