Ragnhild May

Visual artist and composer. Working with sound art, installation and sculpture. Based in Copenhagen, Denmark

info@ragnhildmay.com

This website is supported by:

Statens Kunstfond/The Danish Arts Foundation

  • Vimeo Social Icon
  • SoundCloud Social Icon
  • Instagram Social Icon
Now I will rest on my laurels - rest until the doomsday trumpet sounds
(Composition for glissando, circular, linear, etc.)

Now I will rest on my laurels - rest until the doomsday trumpet sounds. Composition for glissandi, circular, linear, etc. is a performative installation consisting of constructions that activates flutes and make them play tones that change automatically. The flutes – which are slide whistles, toy flutes that play a glissando tone via a stick that is pulled through the tube of the flute, are connected to a crank, in order to make the flutes play a symphony of glissandi tones simultaneously. 

In 1738, clockmaker Jacque de Vaucancon built an automaton in shape of a flute player that could play a melody automatically. Even earlier on, the Jesuit Athanasius Kircher tried to built a version of the Aeolian harp. Many references to automatically playing instruments can also be found in mythology.

The work is based on the approach to composition, that in making a  construction that systematises sound, an order or logic is created. Hence the instrument maker is the composer and the construction is a score.

Nu vil jeg hvile paa mine lavrbær - hvile til dommedagsbasunen skal lyde. Komposition for glissandi, cirkulær, lineær, osv. er en performativ installation, bestående af konstruktioner, der får fløjter til at spille og skifte tone automatisk. Fløjterne – som er af typen slide whistle, en legetøjsfløjte, der spiller et 'slide' eller glissando via en pind der trækkens gennem fløjtens rør – er bygget sammen med en krumtap-mekanisme, der således får fløjterne til at spille en symfoni af glissandi simultant. I 1738 byggede urmageren Jacque de Vaucancon en automatat i form af en fløjtespiller, der kunne spille en melodi automatisk, og endnu tidligere forsøgte jesuitten Athanasius Kircher at bygge en udgave af Æoulus-harpen. Også i mytologien er der talrige referencer til selvspillende instrumenter. Ragnhild Mays værk er baseret på det ræsonnement, at hvis man vil skrive en komposition, må man først bygge en konstruktion, der systematiserer lyd efter en orden eller logik. Og således må instrumentbyggeren være komponist og konstruktionen et partitur.